Loading...
Implementering 2018-05-07T08:49:22+00:00

Succesfuld implementering

De fleste økonomideltagere deltager i en ERP-implementeringer få gange i løbet af sit arbejdsliv. Vi laver ikke andet. Selvom vores kunder er forskellige implementerer vi altid efter en standard implementeringsplan. Det giver sikkerhed og ro og minimerer risikoen ved implementering.

Vi hjælper vores kunder trygt og sikkert gennem implementeringen

Klarlæg målene for implementering af ERP-løsning

Ved at skabe overblik over den nuværende ERP-løsning formuleres de vigtigste mål for implementeringen af den nye ERP-løsning.

Definér strukturen i den nye ERP-løsning

Lav en skitse med ønskede ledelsesrapportering med de tabeller og grafer, der er nødvendige for at skabe et overblik over virksomhedens økonomiske indtjening, status og risici. På baggrund heraf udledes behovet for struktur, dimensioner, segmentering mv.
i den nye ERP-løsning.

Beskriv de primære processer i virksomheden

De forretningskritiske processer beskrives og gennemgås i forhold til funktionaliteten i den nye ERP-løsning.

Identificer nuværende ikke-effektive forretningsgange

Ikke-effektive forretningsgange er typisk forretningsgange, der ikke understøttes af den nuværende ERP-løsning. De løsninger kalder vi for Ø-løsninger. Altså løsninger, hvor data tastes manuelt og ikke integreres og valideres af ERP-løsningen. Sæt konkrete mål for hvilke ikke-effektive forretningsgange der skal automatiseres i den nye ERP-løsning.

Integration til tredjepartssystemer

Er der integrationer til tredjepartssystemer, skal det besluttes om de skal flyttes med til den nye ERP-løsning. Klarlæg om det er funktionalitet der allerede findes i jeres nye ERP-løsning eller der laves en integration til jeres nye ERP-løsning.

Lav dataoprydning og plan for flytning af stamdata

En implementering af en ny ERP-løsning er en fantastisk mulighed for at få ryddet op i sine data. Benyt lejligheden til det, hvis behovet er der og lav en plan for flytning af stamdata.

Flytning af transaktionsdata

Ved opstart af et nyt ERP-system tilføres ofte ny struktur, nye dimensioner som segmentering af kunder mv. Da jeres gamle data ikke indeholder den nye struktur, giver det ofte ikke tilstrækkelig værdi at flytte jeres gamle transaktionsdata. Der er væsentlige besparelser i projektet ved blot at bogføre åbningstallene, så I har sammenligningstal for de seneste 12 måneder.

Lav en vurdering af det forventede ressourcetræk

Lav en konkret tidsplan og en arbejdsdeling i implemteringsfasen, som synliggør tidshorisonten for opgaven, og hvor stort et ressourcetræk der må forventes. Det er vigtigt ikke at undervurdere opgaven, at der er ledelsesmæssigt fokus og at projektopgaverne har prioritet.

Lav en vurdering af egne kompetencer

Afsæt ekstra tid, gennemfør sidemandsoplæring, deltag i kurser o.l., både for at lære det nye system, men måske også for at sætte fokus på faglige områder, der styringsmæssigt løftes til et nyt niveau ved implementeringen.

Lav en faseopdelt implementeringsplan

Sørg for at få de vigtigste forretningskritiske processer på plads først, så driftsforstyrrelser reduceres til et minimum. Pas på ikke at overvurdere anvendelsesmuligheder og at blive over-ambitiøse. Implementer kun de moduler fra ERP-løsningen, der har en størrelse og volumen, hvor det giver mening. Vigtige, men ikke- forretningskritiske processer kan med fordel placeres i fase 2 i en plan for efterfølgende udvikling og vedligeholdelse.

Lav en plan for efterfølgende udvikling og vedligeholdelse

Placer forbedringer af ikke-forretningskritiske processer i en efterfølgende projektplan, og bevar momentum i det samlede løft af niveauet for økonomistyringen. Det ses ofte, når de vigtigste forretningskritiske processer er på plads, at uudnyttede potentialer ikke realiseres, da organisationen går i drift igen.

Tænk forandringsledelse

Den vigtigste faktor af alle, er den menneskelige faktor. Er organisationen forberedt og motiveret? Er der accept og forståelse for de forstyrrelser, der uvilkårligt vil komme? Det er en rigtig god idé at være opmærksom på elementerne i forandringsledelse.

Projektstyring skal være enkel, relevant og overskuelig. Hold fokus på det væsentlige

Det får du med

Implementeringshjælp

Vi hjælper og støtter dig igennem opstarten og sikrer du kommer godt og sikkert i gang.
Vi anvender et gennemtestet og standardiseret projektforløb.

ERP-hotel

En Dynamics NAV fyldt med procesværktøjer der letter din hverdag og sikrer dig opdaterede analyser af din virksomhed.

Læs mere her

Uddannelse

E-learning platform der indeholder basisuddannelsen i Dynamics NAV eller sidemandsoplæring. Det bestemmer du.

Læs mere her

Kundehistorier

Skriv til os

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål om ERP-hotellet,
eller ønsker rådgivning i forbindelse med vores services. 

Skriv til os her og fortæl hvordan vi kan hjælpe dig